Stephen A. Douglas: Brev til St. Joseph konventet 9. januar 1854. Skrevet 17. december 1853 og publiceret i St. Joseph Gazette 15. marts 1854 (uddrag)

.... Det synes at have været en gennemgående linie i denne regerings politik igennem mange år at samle de forskellige stammer i de eksisterende stater og territorier og flytte dem til de vestlige dele af Arkansas, Missouri og Iowa. I traktater garanteres de varig bopæl der med den udtrykkelige betingelse, at de aldrig vil blive indlemmet i nogen stat eller noget territorium i unionen. Denne politik resulterede i dannelsen af en vedvarende og barbarisk barriere for indvandring, bosættelse og civilisation. Hvis Texas ikke var blevet indlemmet og fortsat havde været fremmed land, ville denne barbariske mur have spærret totalt for vore institutioners udbredelse mod vest.... Det var tydeligt for enhver, at hvis denne politik skulle fortsætte, og traktaterne overholdes, ville det være mere end tåbeligt at strides med England om vor ret til Oregon eller dele deraf, og endnu mere umuligt at forestille sig dannelsen af en republik fra ocean til ocean. Denne indianske barriere ville være et kolossalt monument for "Gud endestation", der ville fortælle kristenheden, civilisationen og demokratiet: "så langt må I gå, og ikke længere". På grund af disse omstændigheder og direkte med henblik på at stoppe denne barbariske barrieres videre vækst og for at legalisere bosættelsen helt ud til Stillehavet fremsatte jeg for første gang lovforslaget om oprettelse af Nebraska-territoriet i 1843-44. Lovforslaget indeholdt en opfordring til krigsministeren om at suspendere videre foranstaltninger med hensyn til at placere indianere inden for det foreslåede territoriums grænser, indtil Kongressen havde afgjort sagen. Selve fremsættelsen af lovforslaget havde den ønskede virkning, for så vidt som det forhindrede varig placering af flere indianere på denne "grænse", medens lovforslaget var til behandling. Fra den dag sørgede jeg for altid at fremsætte ét lovforslag, når det så ud til, at indianere skulle flyttes til et bestemt område. Således er dannelsen af en varig barriere blevet midlertidig forsinket om ikke helt forhindret igennem de sidste 10 år. Siden erhvervelsen af Californien og oprettelse af territoriestyre i Oregon har tanken om at stoppe vore fremskridt i den retning forekommet så latterlig, at vi er forbløffet over, at vise og patriotiske politikere nogensinde har næret den tanke.

 
Mens ulykken er blevet forhindret ved at foreskrive grænser for en uklog politiks fortsættelse, så er der knyttet så store nationale interesser til spørgsmålet, at de kræver hurtig og afgørende handling. Oprettelsen af territoriet Nebraska er et vigtigt og ønskværdigt skridt set med staterne Missouris og Iowas øjne; for republikken som helhed er det en national nødvendighed. Hvorledes kan vi udvikle og beskytte vore umådelige interesser og besiddelser ved Stillehavet med et stort vildnis på 1500 miles' bredde fyldt med fjendtlige vilde, som afskærer al direkte forbindelse? Den indianske barriere skal væk. Bølgen af indvandrere og civilisationen skal have lov til at rulle videre, indtil den styrter gennem bjergenes pas og spredes over sletterne og blander vand med Stillehavet. Det er bydende nødvendigt for de nationale interesser at bosættelserne fortsætter med civile, politiske og religiøse institutioner, der alle beskyttes af loven. Ingen kan holde trit med sin tids ånd, hvis han må rejse langsommere end lokomotivet, eller ikke kan få nyhederne via telegrafen. Vi skal derfor have jernbaner og telegraflinier fra Atlanterhavet til Stillehavet igennem vort eget territorium. Ikke blot een linie, men mange, for Mississippi-dalen har brug for ligeså mange jernbaner ud til Stillehavet som til Atlanterhavet og vil ikke ønske at begrænse antallet. Fjernelsen af indianerbarrieren og udvidelse af De forenede Staters love i form af territoriestyre er det første skridt i retning af at opfylde alle disse mål....
Kilde: James C. Malin: The Motives of Stephen A. Douglas in the Organization of Nebraska Territory, Kansas 1951.