Præsident Jacksons syvende årlige budskab til Kongressen, 7. december 1835 (uddrag)

(Præsident Jacksons planer om at flytte cherokeerne, creekindianerne og andre stammer fra de sydlige stater til et reservat vest for Mississippifloden var nu så langt, at Kongressen havde bevilget midler til flytningen (½ mio. $) og ved en traktat i december 1835 havde indianerne indvilget i flytningen for en pris af 5 mio. $, jord i det nye reservat samt dækning af omkostningerne ved flytningen).

 
.... Planen om at flytte de indfødte, som endnu er tilbage indenfor de koloniserede dele af De forenede Stater, til landet vest for Mississippi-floden nærmer sig nu sin afslutning. Planen er udarbejdet efter meget moden overvejelse over denne races beskaffenhed og bør fortsættes til målet er nået, og den bør gennemføres med så megen kraft, som en rimelig hensyntagen til de indfødtes forhold tillader, og så hurtigt som deres samtykke kan opnås. Alle forudgående eksperimenter med henblik på en forbedring af indianernes kår er mislykket. Det synes nu at være en fastslået kendsgerning, at de ikke kan leve i nær kontakt med et civiliseret samfund og trives derved. Lange tiders forgæves bestræbelser har omsider fået os til at forstå, at det må være grundlaget for vort samkvem med dem. Fortiden kan vi ikke kalde tilbage, men vi kan sørge for fremtiden. Uafhængig af de traktatbestemmelser, som vi har indgået med de forskellige stammer om de brugsrettigheder, de har afstået til os, kan ingen tvivle om den amerikanske regerings moralske pligt til at beskytte og om muligt bevare og for evigt sikre de spredte rester af denne race, som er tilbage indenfor vore grænser. For at opfylde denne pligt er et vidtstrakt område i vest blevet overdraget til dem som deres varige opholdssted. Det er blevet opdelt i distrikter og fordelt blandt dem. Mange er allerede flyttet, og andre forbereder sig på at rejse, og bortset fra cherokeerne og to små grupper, der lever i Ohio og i Indiana i et antal på mindre end 1500, har alle stammerne på Østsiden af Mississippi, fra Michigansøen til Florida, indgået aftaler, som vil føre til deres flytning.

 
Planen om deres flytning og om genetablering af deres samfund er baseret på den viden, vi har opnået om deres natur og vaner, og er dikteret af en forøget gavmildhed fra vor side. Hver stamme har fået et område, der i omfang overgår det, de har givet afkald på. Hvad angår klima, frugtbarhed og muligheder for at ernære en indiansk befolkning er områderne yderst gunstige. Indianerne flyttes til disse distrikter på De forenede Staters bekostning og med visse forsyninger af tøj, våben, ammunition og andre livsfornødenheder. De forsynes også omkostningsfrit med forråd til et år efter deres ankomst til deres nye hjem Til den tid kan de i kraft af landets natur og de produkter, de avler, ernære sig ved landbrug, hvis de vælger at ty til den levevej. Hvis ikke, befinder de sig i udkanten af de store prærier, hvor talløse hjorde af bøfler strejfer om, og kort tid er tilstrækkelig til, at de kan tilpasse deres vaner til de forandringer, som et nyt jagtdyr kræver. Der er truffet rigelige foranstaltninger til at oprette skoler; i nogle tilfælde skal der bygges rådshuse, opføres boliger til høvdinge og værksteder til fælles brug. Der er afsat midler til at støtte de fattige; de har fået en indføring i de mest nødvendige håndværk, og der er sørget for smede, bøssemagere, hjulmagere og værkstedsbyggere blandt dem. Stål og jern og i visse tilfælde salt er indkøbt til dem, og plove og andre landbrugsredskaber, husdyr, væve, spinderokke, karter osv. får de foræret. Udover disse hjælpeforanstaltninger vil der i alle tilfælde blive udbetalt årsydelser, som i nogle tilfælde vil beløbe sig til mere end 30 $ for hvert medlem af stammen, og som i alle tilfælde vil være tilstrækkelig store til, at indianerne kan leve trygt - hvis pengene fordeles retfærdigt og bruges fornuftigt, og hvis de selv anstrenger sig. Og som en tilskyndelse til deres anstrengelser er det nu bestemt ved lov, at "i ethvert tilfælde af udnævnelse af tolke og personer, der skal beskæftiges til gavn for indianerne, skal personer af indiansk afstamning have fortrinsstilling, hvis der findes folk, som er tilstrækkelig kvalificeret til at udføre opgaverne".

 
Således er de foranstaltninger, der er truffet for at sikre indianernes fysiske velfærd og moralske forbedring. De nødvendige forholdsregler for at sikre deres politiske fremgang og deres adskillelse fra vore borgere er ikke blevet forsømt. Kongressen har afgivet De forenede Staters højtidelige løfte om, at det land, der nu er bestemt som disse folks hjemsted, for evigt skal "sikres og garanteres" dem. Der er blevet anvist dem land vest for Missouri og Arkansas, som de hvide nybyggere ikke må trænge ind i. Ingen politiske samfund kan dannes i dette vidtstrakte område med undtagelse af dem, der oprettes af indianerne selv eller af De forenede Stater på deres vegne og med deres samtykke. Der er således rejst en skranke som beskyttelse for indianerne mod overgreb fra vore borgeres side, og som så vidt muligt skal værne dem mod de onder, der har bragt dem i deres nuværende tilstand. Der er ved lov givet myndighed til at destruere al brændevin, der måtte findes i deres land, uden at man skal afvente det tvivlsomme resultat og langsomme forløb af en lovmæssig konfiskation. Jeg betragter et absolut og betingelsesløst forbud mod denne vare som det første store skridt til deres forbedring. Halve foranstaltninger vil ikke tjene noget formål. De kan ikke med held tage kampen op mod sælgeren havesyge eller køberens overvældende appetit. Denne handels ødelæggende virkninger kan ses på hver eneste side af beretningen om vore forbindelser med indianerne....