Eugene D. Genovese: The Political Economy of Slavery. (Oversat)

… i de seneste årtier er der sket en stor forandring. Revisionisterne har vundet en række overvældende sejre over deres modstandere, og tvunget dem til at forkaste de fleste af deres grundlæggende resultater. Revisionisterne har lagt et stort stykke arbejde for dagen med at dykke ned i kildematerialet, medens traditionalisterne siden udgivelsen af Arthur C. Coles' fremragende bog "The irrepressible Conflict" i 1934 stort set har ladet sig nøje med at skrive nydelige essays .... Som følge af revisionisternes arbejde er den traditionalistiske eller "uundgåelige" tolkning af konflikten næsten udelukkende kommet til at hvile på argumenter, der tager udgangspunkt
i det moralske. Nationens samvittighed ville ikke i al fremtid kunne finde sig i slaveriets barbari. Herved er spørgsmålet om hvorvidt der forelå et dybtgående modsætningsforhold af materiel karakter, faktisk helt udgået af debatten.... (Revisionisterne) hævder ganske enkelt, og med megen vægt, at tid og god vilje ville have været nok til at afskaffe slaveriet, hvis der ikke i nordstaterne havde hersket en Vi-er-bedre-end-jer-holdning, og hvis der ikke i begge lejre havde eksisteret så rige muligheder for demagogiske politikeres intriger .... Enten har revisionisterne ret, eller også var den moralske konflikt blot at betragte som ét aspekt af noget der stak langt dybere.

 
Jeg vil begynde med at opstille den hypotese, at en så hård kamp om moralske værdier tyder på at det drejer sig om en kamp mellem to livsanskuelser; endvidere, at en så forbitret strid livsanskuelser imellem er ensbetydende med, at vi har at gøre med en kamp mellem to forskellige verdener - en kamp mellem rivaliserende samfundsklasser, eller mellem samfund domineret af rivaliserende samfundsklasser. Under arbejdet med at afprøve denne hypotese, har jeg forkastet den netop for tiden så moderne tolkning af slaveriet som blot et a-økonomisk tvangssystem til udbytning af sort arbejde. Slaveriet var et system af denne karakter, men det var også noget andet og mere. Det dannede i sig selv eksistensgrundlaget for et helt plantagesamfund, som må opfattes som et fast sammentømret socialt system, og slaveriet gjorde dette samfund til centrum for livet i Syden. Dette samfund frembragte en slaveejer-klasse med én særlig ideologi og en speciel psyke, og udstyret med den tilstrækkelige politiske og økonomiske magt til at påtvinge samfundet som helhed deres værdiforestillinger. Menneskeheden i almindelighed har måske nok opfattet slaveri som umoralsk, men for disse mennesker kom det imidlertid, på trods af tvivl og indre konflikter, i stadig højere grad til at fremstå som selve fundamentet for en anstændig samfundsorden, og derfor også som den moralske kerne i forholdet mellem mennesker. Således tog den sociale konflikt mellem Nord og Syd skikkelse af en moralsk konflikt. Vi behøver ikke at benægte eksistensen af den moralske problemstilling for at gå med til, at det kun udgjorde ét aspekt af et mangesidet modsætningsforhold. De foreliggende undersøgelser forsøger at udforske det materielle grundlag for denne uforligelige modsætning....
.... Jeg har forsøgt at vise, at de materielle forudsætninger for slaveejernes magt var begyndt at smuldre bort under pres indefra og udefra, at samfundssystemet var ved at bryde sammen som følge af indre modsigelser; at det økonomiske system viste sig ude af stand til at indstille sig på reformer så længe slaveriet eksisterede; at slaveriet, som det fungerede i praksis, ganske naturligt førte til krav om territoriet ekspansion, og at følgelig krav om løsrivelse, med deraf følgende risiko for krig, efterhånden kom til at fremtræde som en rationel måde at reagere på.

 
Jeg har med andre ord søgt at genskabe grundlaget for en tolkning af konflikten som "uundgåelig" i en materialistisk forstand....

 
.... Lad mig med det samme slå fast: Jeg tror ikke på "det uundgåelige" i ordets gængse betydning, og heller ikke på en mekanisk determinisme, som ikke levner den menneskelige vilje nogen plads, og heller ikke på synd. Jeg fastholder imidlertid, at det ikke var muligt at afværge konflikten mellem nordstaterne og sydstaterne. Fra det øjeblik, hvor slaveriet gik over fra blot at være ét blandt flere arbejdskraftsystemer til i stedet at udgøre selve grundlaget for Sydens samfundsordning, fra det øjeblik begyndte den materielle og ideologiske konflikt med Norden at vokse frem; og denne konflikt måtte nødvendigvis blive stadig alvorligere. Hvis man kan følge mig så langt, så bliver spørgsmålet om uundgåelighed faktisk til spørgsmålet om, hvorvidt slaveejerne ville have været i stand til, uden væbnet modstand, at opgive hele deres verden, som de helt korrekt identificerede med slaveriet. Slaveejernes stolthed, deres æresbegreber og deres bundethed til hele deres livsstil, gjorde krigen så sandsynlig, at vi roligt kan kalde den uundgåelig; uden derved at forstå en mekanisk determinisme, over for hvilken mennesket intet formår....

 
.... Jeg fremlægger resultaterne af mine studier i fuld bevidsthed om, at stridspunkterne før eller siden går hen og bliver af ideologisk og psykologisk art .... Selv om jeg eller en anden, meget mere kompetent person, kunne fremlægge en masse materiale, ville det alligevel ikke være muligt at opstille videnskabeligt bevismateriale, som ville være tilstrækkeligt til at afslutte debatten mellem traditionalistiske og revisionistiske historikere. For det der til syvende og sidst er det egentlige stridspunkt, er spørgsmålet om hvordan vi overhovedet skal forstå historien som en samfundsmæssig proces, og hvad der er menneskets rolle i denne proces. Ingen forskning eller videnskabelig debat omkring årsagerne til krigen for Sydens uafhængighed, den være sig nok så omfattende, vil i sig selv være nok til at få nogen til at omvende sig til et andet standpunkt med hensyn til dette problem.