Tekst - formateret

a) John Randolph fra Virginia udtaler i Kongressen 1854:
.... principperne, hvorom hele striden drejer sig, består ikke i andet end et system af præmier til fabrikanter, for at opmuntre dem til at gøre det, som de, hvis det overhovedet er en fordel at gøre det, vil gøre for deres egen skyld; en gave til mennesker for at udøve deres sædvanlige arbejde med profit til dem selv; og regeringen udarbejder planer og yder præmier for penge, som kommer fra den hårdtarbejdende landbrugers lomme, for at omdanne landets produktive arbejde til tusinde fantastiske former; .... det ender med dette! om du som planter vil gå med til at betale skat for at ansætte en anden mand til at arbejde i en skomagers forretning eller til at indrette en spindemaskine....Nej, jeg vil købe, hvor jeg kan få industrivarerne billigst; jeg vil ikke gå med til at lægge told på, som skal betales af landmanden for at opmuntre .... industrien; vi vil nemlig kun få dårligere ting til en højere pris, og vi landmænd skal til syvende og sidst betale for det hele.

 

b) Henry Clay fra Kentucky, 1857:
Dannelsen af et hjemmemarked er ikke blot nødvendig for at sikre vort landbrug en rimelig løn for vore anstrengelser, men også uundværlig for at skaffe os vore nødvendige forsyninger. Hvis vi ikke kan sælge, kan vi heller ikke købe .... Men dette hjemmemarked, så ønskværdigt som det er, kan kun skabes og blomstre gennem vor egen lovgivnings BESKYTTELSE, som er rettet mod udenlandsk politiks forsøg på at knuse vor industri....
Selv om man formoder at Syden virkelig er inkompetent eller ikke har lyst til overhovedet at opbygge en industri, er det så ikke alligevel i Sydens interesse, at der skabes en ny og amerikansk kilde af forsyninger til dets forbrug?

 

c) Senator Hammond fra South Carolina i senatet 3. marts 1858:
.... ville nogen fornuftig stat finde på at føre krig mod bomuld? Uden at trække et sværd eller affyre et skud kan vi bringe hele verden for vore fødder, hvis de påfører os krig.
.... Hvad ville der ske, hvis der ikke blev leveret bomuld i tre år? Jeg skal ikke undlade at udmale, hvad enhver kan forestille sig; men dette er sikkert: gamle England ville få overbalance og falde med hovedet nedad og trække hele den civiliserede verden med sig. Nej, mine herrer, de vil ikke vove at føre krig mod bomuld. Bomuld er konge!

 

d) Senator William Seward fra New York i senatet 25. oktober 1858:
I de stater, hvor slavesystemet eksisterer, har herrerne direkte eller indirekte hele den politiske magt og udgør et ledende aristokrati. I de stater, hvor den frie arbejdskrafts system eksisterer, opnås den almindelige stemmeret nødvendigvis ....
Hidtil har de to systemer eksisteret i forskellige stater, men inden for unionen .... Befolkningstilvækst, som fylder staterne til deres yderste grænse, sammen med et nyt og udstrakt jernbanenet og andre veje samt en indre handel, som daglig bliver mere udviklet, bringer hurtigt staterne ind i en højere social enhed .... Således kommer disse modsatte systemer i stadig nærmere kontakt med hinanden, og en kollision bliver resultatet.
Skal jeg fortælle Dem, hvad denne kollision betyder? De som mener, at den er tilfældige, unødvendige, fanatiske agitorers værk og derfor forbigående, misforstår ganske sagen. Det er en ubetvingelig konflikt mellem modsatte og vedvarende kræfter, og det betyder, at USA må og skal, før eller senere, blive enten helt en slavenation eller den frie arbejdskrafts nation.
Det er mangel på forståelse af denne store sandhed, som medfører så mange resultatløse forsøg på at skabe et endeligt kompromis mellem slavestaterne og de slavefri stater, og det er denne kendsgernings eksistens, der gør alle sådanne kompromisforsøg forgæves....

 
Kilde: Feder: Viewpoints: USA, s.140-44.