Debatten om kompromis-forslaget. William H. Seward fra New York i Senatet 11. marts 1850

.... Jeg er imod ethvert kompromis, ligegyldigt i hvilken form det er blevet fremsat, thi selv om jeg anerkender de gode hensigter og patriotismen hos alle dem, fra hvem jeg desværre må tage afstand, så mener jeg, at ethvert kompromis i lovgivningen, som ikke er tvingende nødvendigt, er forkert og umoralsk....
Hvad kan jeg få ud af dette kompromis? Frihed i Californien. Det er i orden; det er et nobelt resultat; det er værd at ofre noget for, Men hvad skal jeg give til gengæld? En anerkendelse af kravet om at forlænge slaveriet i District of Columbia; overbærenhed med hensyn til gennemførelse af strengere love om anholdelse af personer, som er mistænkt for at være flygtede slaver, i de frie stater; anerkendelse af provisos Wilmots forslag, jvf. note til kilde 37, ord om frihed i de nye territorier. Ingen af de kompromisforslag, som er fremsat, indeholder mindre end to af disse krav, og de fleste hævder dem alle. Ligevægten opnås da ved en form for frihed, en form for menneskerettigheder i en egn af landet, som skal svare til en anden form for frihed i en anden. Men Californien bringer guld og handel såvel som frihed. Skal jeg derfor opgive en vis menneskelig frihed i District of Columbia og i Østcalifornien og New Mexico til gengæld for en blanding af frihed, guld og magt på Stillehavskysten?....

 
 

Det er nu blevet hævdet af den ærede senator fra South Carolina (Calhoun) .... at intet andet vil tilfredsstille slavestaterne end et kompromis, som overbeviser dem om, at de kan forblive i unionen med æren og sikkerheden i behold. og hvilke indrømmelser kan medføre dette? Her er de i senatorens egne ord:
"Norden skal yde retfærdighed ved at Indrømme Syden en ligeret til det opnåede territorium, gøre sin pligt med hensyn til at opfylde bestemmelserne om flygtede slaver nøje, ophøre med agitationen mod slaveriet og sørge for en forfatningsændring, som gengiver Syden den magt, den havde til at beskytte sig selv, førend ligevægten mellem unionens dele blev ødelagt af regeringen".

 

Disse betingelser vil betyde følgende: at de frie stater, som allerede har flertallet af befolkningen og flertal i begge Kongressens huse, skal indrømme slavestaterne, der er i mindretal begge steder, en ulige fordel ved ligeberettigelse. Det vil sige, at vi skal ændre forfatningen fra at være et nationalt demokrati, der virker på grundlag af et konstitutionelt stemmeflertal, til en føderal alliance, hvori mindretallet skal have vetoret mod flertallet. Det ville være intet mindre end en tilbagevenden til de oprindelige Konføderationsbestemmelser. Aftaler indgået mellem staterne under uafhængighedskrigen; disse aftaler havde en langt løsere karakter end den senere forfatning.

 

Det næste af denne type argumenter er, at forbud mod slaveri i de nye territorier er unødvendigt; .... Men hvorfor er det unødvendigt? Først og fremmest, hævdes det, på grund af klimaet. Hertil vil jeg svare, at hvis det er tilfældet, hvorfor anerkender repræsentanterne fra slavestaterne så ikke proviso'et? De benægter, at klimaet forhindrer indførelsen af slaveriet. Men jeg vil ikke overlade noget til tilfældet, så jeg mener sandt at sige, at argumentets vægt går imod forslaget. Er der nogen form for klima, hvorunder slaveriet ikke har eksisteret?....

 

Der er ingen form for klima, hvortil slaveriet ikke passer. Det er sandt, at det er mindre produktivt end frit arbejde i mange nordlige lande; men det er samtidig mindre produktivt end frit hvidt arbejde i selv tropiske egne. Behovet for arbejdskraft vokser stærkt i alle nye lande. Slavearbejdskraft er billigere end fri arbejdskraft, og det vil derfor først trænge ind i de nye regioner; og hvor det end breder sig, bringer det arbejdet i miskredit, og derfor undgår den frie hvide arbejder at konkurrere dermed. Jeg ville slå mig til tåls med klimaet, hvis jeg ikke var født i et land, hvor slaveriet eksisterede og dette land lå nord for 40° bredde og hvis jeg ikke kendte den kamp, det havde kostet, og som stadig står på, for helt at slippe fri for slaveinstitutionen og dens ulykkelige konsekvenser. Jeg ønsker at forelægge dette spørgsmål for dem, som nu er tilbøjelige til at dispensere fra Wilmots forslag: Var forordningen af 1787 nødvendig eller ikke? Nødvendig, er vi alle enige om. Den er blevet lovprist for mange gange til nu at blive udskreget som en intetsigende og overflødig ting. Og dog udvidede den forbudet mod slaveriet til at gælde fra 40. breddegrad i stedet for fra 37.; og nu får vi at vide, at et forbud er unødvendigt hvor som helst nord for 36° 30"! Vi får at vide, at vi kan stole på Guds love, som forhindrer slaveri nord for den linie, og at det er absurd at tænke på at vedtage Guds love på ny. Der er ingen menneskelig handling, som er retfærdig, der ikke samtidig er en gen-vedtagelse af Guds lov!