Debatten om kompromisforslaget. Daniel Webster fra New Hampshire 7. marts 1850 i Senatet

Mr. President. Jeg ønsker i dag at tale ikke som en mand fra Massachusetts, ej heller som
en mand fra Norden, men som amerikaner og som medlem af Senatet i USA. Det er lykkeligt, at der eksisterer et amerikansk senat; et organ, som endnu ikke er uberettiget, som ikke er forblændet af tro på dets egen værdighed og dets høje ansvar, og et organ som hele landet ser op til med tillid for at få vise, moderate, patriotiske og lægende råd. Det kan ikke nægtes, at vi lever i en tid fuld af spændinger og omgivet af alvorlige farer, som truer vore regeringsinstitutioner....

 
Jeg taler i dag for at bevare unionen. Hør min sag. Jeg taler i dag med et bange hjerte til fordel for genoprettelsen af den ro og harmoni i unionen, som gør denne unions velsignelser så rige og kære for os alle .... Kan jeg blot gøre lidt for denne sag, har jeg opnået hvad jeg vil....

 
Lad os et øjeblik betragte, hvad der var Nordens og Sydens indstilling til slaveriet, da forfatningen blev til. Der har fundet en bemærkelsesværdig ændring i indstilling sted siden da; men hvad syntes de kloge og store mænd om slaveriet? Hvorledes vurderede de slaveriet i 1787, da forfatningen blev udarbejdet? Hvis vi gennem historiske undersøgelser bringer os selv tilbage til den tid .... vil vi opdage, at der ikke var store meningsforskelle mellem nord og syd med hensyn til slaveriet; begge parter anså det for et onde et moralsk og politisk onde. Hverken i nord eller syd ville man finde, at særlig mange hånede slaveriet som værende inhumant og grusomt. Hovedmodstanden kom af politiske årsager; det svækkede samfundsopbygningen; fordi det erstattede frit arbejde, gjorde det samfundet mindre stærkt, og arbejdet var mindre produktivt, og derfor finder vi det ene klare udtryk efter det andet for, at slaveriet var et onde. Og alle forfatterne gav moderlandet skylden for at have indført det af hensyn til sin skibsfart....

 
Der var ikke så stærke udtryk for fordømmelse i nord som i syd; nord interesserede sig ikke så meget for spørgsmålet dengang, og årsagen er, mener jeg, at der var langt mindre slaveri i nord end i syd....
Således var forholdene dengang og forfatningen blev lavet med en anerkendelse af slaveriet i de stater, hvor det eksisterede, og udsendelse af en ordinans (forordning), der forbød indførelse af slaveri i alle de territorier, som ejedes af USA .... Men meningerne har skiftet - skiftet meget - forandret nord og forandret syd....
Hvad er årsagerne til, at der er opstået så ganske anderledes meninger om slaveriet i syd, at hele ordbrugen er blevet ændret, og fra at være blevet beskrevet med de ord, jeg har anvendt ovenfor og ikke vil gentage, er det nu blevet en institution, en højt skattet institution; intet ondt, ingen svøbe, men en stor religiøs, social og moralsk velsignelse, således som man mener at have hørt det beskrevet for nylig? Jeg formoder, det skyldes den pludselig opståede og hurtige vækst i
sydens bomuldsplantager .... det var interessen i bomuld, der gav fornyet ønske om at fremme slaveriet, at sprede det og benytte dets arbejde....

 
Vi ved, hvad der følger. Bomuldstidsalderen blev en gylden tidsalder for vore brødre i syd ... og de blev snart ivrige efter at få nye territorier, nye arealer til bomuldsdyrkning; og forholdsregler blev taget, nu og da noget hurtigt, den ene efter den anden under ledelse af mænd fra Syden, som stod i spidsen for regeringen de havde flertal både i den lovgivende og den udøvende magt. Det højtærede medlem fra Carolina bemærkede, at der hele tiden havde været et flertal til fordel for Norden. Hvis det er sandt, handlede norden enten meget liberalt og venligt eller meget svagt, for de har aldrig udøvet den magt mere end fem gange i styrets tid.... Ingen, der kender landets historie, kan benægte at den almindelige ledelse af landets politik har været i hænderne på mænd fra syd i mere end 3/4 af tiden siden unionens start....

 
Hvad angår Californien og Mexico mener jeg, at slaveriet bliver udelukket fra disse territorier af.en lov, som står over den, der tillader og anerkender det i Texas jeg mener naturens egen lov, den fysiske geografi, jordens egen lov. Den lov fastsætter for evigt, med en styrke der står over alle menneskelige love, at slaveri ikke kan eksistere i Californien eller New Mexico .... De er asiatiske i deres landskab og form. De består af høje bjerge og dybe dale. Deres sider er golde, toppene dækket af evig sne. I Californien, som nu er blevet en fri stat gennem sin forfatning, er der uden tvivl nogle egne med værdifuld jord. Men ikke i New Mexico .... Hvad kunne overhovedet lokke en til at tage dertil med slaver? Der er smalle strimler dyrkbar jord langs floderne, hvor folk kan dyrke det nødvendigste. Hvem ville forvente a£ se nogle hundrede sorte mænd dyrke tobak, majs, ris eller andet i New Mexico på jord, som kun er gjort frugtbar gennem overrisling? .... både Californien og New Mexico er bestemt til at være frie.

 
Jeg vil endvidere sige, at hvis der lå et lovforslag foran os, som skulle oprette et territorialstyre l New Mexico, ville jeg ikke stemme for at putte nogen form for forbud ind i det. Et sådant forbud ville være intetsigende; --- jeg ville heller ikke gentage naturens lov, ej heller lovgive om Guds vilje. Og, jeg ville ikke sætte Wilmots forslag ind for at håne eller dadle. Jeg ville ikke indsætte noget vidnesbyrd om et stemmeflertal for at såre stoltheden, hvad enten det er en retfærdig, en forståelig eller uforståelig stolthed, hos gentlemen fra sydstaterne .... De ville mene, det var en hån eller skam, og en handling, der berøvede dem ligeberettigelse og privilegier. Hvad enten de kan få fordel deraf eller ej, ville de finde det teoretisk forkert....
Når som helst, der er noget godt at gøre, hvor som helst der er en fodsbred jord, som kan forhindres i at blive slavejord, er jeg parat til at støtte princippet om forbud mod slaveri. Det har jeg forpligtet mig til siden 1837 .... men jeg vil ikke gøre noget unødvendigt, som sårer andres følelser eller efter min mening er skammeligt.

 
.... (går nu over til at behandle de klager, som syd og nord retter mod hinanden).
Jeg begynder med Sydens klager: Jeg skal nu besvare udtalelserne fra det ærede medlem fra South Carolina (John C. Calhoun) om, at Norden er vokset på Sydens bekostning som følge af den måde regeringen er administreret på, med hensyn til skatter etc. Det er omdiskuterede spørgsmål og jeg er ikke tilbøjelig til at ville gå nærmere ind på dem; men jeg vil fremstille de klager, især en klage fra syds side, som efter min mening er fremført på et korrekt grundlag; og det er, at man blandt enkeltpersoner og regeringer i nord har mærket en uvilje mod til fulde at opfylde deres forfatningsmæssige pligter med hensyn til at sende personer tilbage, som er bundet til tjeneste (slaver), og som er flygtet ind i de frie stater. Her mener jeg, at syd har ret, nord uret. Ethvert medlem af enhver lovgivende forsamling i nord er ved sin ed bundet til at opfylde forfatningens krav, og det samme gælder enhver embedsmand .... Medens jeg taler her, ønsker jeg at sige til hele norden, at Syden er blevet krænket i denne sag og har ret til at klage ....

 
Der kan slet ikke eksistere noget som hedder fredelig udtræden af unionen. Fredelig udtræden er en absolut umulighed. Skal den storslåede forfatning, hvorunder vi lever, som dækker hele dette land, tø og smelte bort ved udtræden, ligesom sneen smelter under solens indflydelse Nej! Nej! Jeg ser det ligeså klart som jeg ser solen på himlen, at et sådant brud vil fremkalde en krig, som jeg ikke vil beskrive med al dens rædsel.
Fredelig udtræden! Fredelig udtræden! Fuld enighed blandt medlemmerne i denne storslåede republik om at gå fra hinanden! en frivillig adskillelse med underholdsbidrag på begge sider. Hvorfor, hvad ville blive resultatet? Hvor skal grænsen trækkes? Hvilke stater skal skilles ud? Hvad skal forblive amerikansk? Hvad skal jeg være? ikke længere amerikaner? Hvem skal have republikkens flag? .... at forbløffe Europa med en så tåbelig handling, som Europa i to hundrede år ikke har oplevet i nogen regering! Nej! Der vil ikke blive tale om udtræden. Gentlemen er ikke alvorlige, når de taler om udtræden....