Repræsentant Charles Pinekney, South Carolina, kommenterer Tallmadges ændrings forslag i Repræsentanternes Hus

Tilhængerne af ændringsforslaget hævder, at Kongressen har ret til at insistere på at forhindre ufrivilligt slaveri i Missouri. De baserer denne ret på den første artikel i forfatningen (9a), der lyder: "Indvandring eller indførsel af sådanne personer, som nogen af de eksisterende stater anser det for rigtigt at tillade, må ikke forhindres af Kongressen før året 1808; men der kan lægges en skat eller en afgift, som ikke overstiger 10$ for hver person, på en sådan indførsel."

 
Vedrørende denne artikel vil jeg, så godt det er muligt så lang tid efter, give en nøjagtig fremstilling af, hvad der var konventets hensigt med at formulere denne artikel i forfatningen. Hensigten var at give kongressen magt til, efter 1808, at forhindre import af. slaver fra andre lande, enten ad landevejen eller ad søvejen. Ordet import omfatter begge dele, og går udelukkende på slaver. Uden denne indskrænkning kunne kongressen have stoppet den (importen) tidligere, under henvisning til dens almindelige ret til at regulere handelen. Og der var enighed om … at .... til gengæld for at sydstaterne gav deres samtykke til at lukke deres havne for import af afrikanere, skulle kongressen ikke have tillagt nogen magt til og heller ikke nogen sinde siden hen bemyndiges til at røre spørgsmålet om slaveri; at sydstaternes ejendom i form af slaver skulle være lige så helligt sikret og beskyttet som den jord eller anden ejendom, der ejes af borgerne i de østlige stater....

 
Det vil ikke forbavse nogen, at slavestaterne viser tegn på så stor ængstelse, når det bliver kendt, at den uro der er en følge af dette forsøg på at lovgive om slaveri har ført til den anskuelse, at selve fundamentet under denne form for ejendom er blevet rokket; at skabe et præcedens er en højst foruroligende ting; for hvis efterfølgende kongresser skulle fortsætte med at indarbejde det, så kan ingen vide hvor man ender. Har nordstaterne nogen idé om værdien af vore slaver? Mindst 600 millioner dollars, sir. Hvis vi mister dem, vil værdien af de arealer, de opdyrker, i hvert fald blive halveret, og i mange tilfælde vil de blive helt værdiløse, og vore borgere vil miste en årlig indtægt på mindst 40 millioner dollars. Tabet vil ikke alene blive følt af slavestaterne, men af hele unionen; for hvor vil i særdeleshed øststaterne, og øst- og nordstaterne i almindelighed, søge beskæftigelse for den skibsfart, der er beskæftiget med at transportere vore omfangsrige og værdifulde produkter og med at bringe os Europas produkter og varer?
 

En ting til; i tilfælde af at vi bliver påført disse tab og bliver tvunget til at sprænge forbundet, hvordan skal det så gå med jeres statsgæld? Hvem skal betale den og hvordan? Ud fra en økonomisk synsvinkel må det altid være øststaternes og nordstaternes politik at fortsætte med at være i forbund med os.
Men, sir, der er en uendelig meget stærkere appel til dem, appellen om retfærdighed, kærlighed og menneskelighed .... kan de .... eller tør de risikere blot i mindste måde de konsekvenser som dette lovforslag kan få. Konsekvenserne kan blive sprængning af forbundet og borgerkrig ....

 

Kilde: Annals of Congres, 14. febr. 1820 s. 1315-1328.