Tilføjelser til USA's forfatning

 
(Artikel I - X blev vedtaget samlet i 1791 og kaldes for "The Bill of Rights")

ARTIKEL 1
Kongressen må ikke vedtage nogen lov, som fastsætter en bestemt religion, som forbyder den fri religionsudøvelse, eller som beskærer tale- og pressefriheden eller folkets ret til at forsamles fredeligt og til at anmode regeringsmagten om at råde bod på klagemål.

ARTIKEL 2
Da en velordnet milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, må der ikke gøres indgreb i folkets ret til at besidde og bære våben.

ARTIKEL 3
Ingen soldat må i fredstid indkvarteres i noget hus uden ejerens samtykke og i krigstid kun på den måde, som loven foreskriver.

ARTIKEL 4
Folkets ret til sikkerhed for deres personer, boliger, papirer og ejendele imod urimelige ransagninger og anholdelser må ikke krænkes, og ingen kendelse herom må afsiges uden en sandsynlig årsag, der støtter sig til ed eller højtidelig erklæring og nøje beskriver det sted, der skal ransages, de personer, der skal arresteres, eller de ting, der skal beslaglægges.

ARTIKEL 5
Ingen person må drages til ansvar for en forbrydelse, der kan medføre dødsstraf, eller for nogen anden vanærende forbrydelse, uden at en storjury har rejst anklage undtagen i sager inden for hær eller flåde eller i militsen i aktiv tjeneste, i krigstid eller under fare for den offentlige sikkerhed; og ingen må anklages to gange for samme forbrydelse, ej heller i en straffesag tvinges til at vidne mod sig selv; eller berøves liv, frihed eller ejendom uden lovlig rettergang; og privat ejendom må heller ikke beslaglægges til offentlige formål uden rimelig kompensation.

ARTIKEL 6

I alle straffesager skal den anklagede have ret til en hurtig og offentlig retssag med upartiske nævninge fra den stat og det distrikt, hvor forbrydelsen er begået, idet et sådant distrikt forud skal være bestemt ved lov, samt til at blive underrettet om anklagens beskaffenhed og årsag, til at blive konfronteret med vidner, der føres mod ham, til indstævning af vidner til sin egen fordel og til at få bistand af en advokat til sit forsvar.

ARTIKEL 7
I civile sager efter sædvaneretten, hvor den omtvistede genstands værdi andrager mere end 20 dollars, skal retten til prøvelse ved hjælp af nævninge bevares, og ingen kendsgerning, der er prøvet af nævninge, skal på anden måde undersøges på ny af nogen domstol i De forenede Stater udover, hvad der er bestemt ved sædvanerettens regler.

ARTIKEL 8

Urimelig stor kaution for løsladelse må ikke kræves, og der må heller ikke idømmes overdrevent høje bøder eller grusomme og usædvanlige straffe.

ARTIKEL 9
Opregningen i forfatningen af visse rettigheder må ikke udlægges således, at andre rettigheder, som folket fortsat er i besiddelse af, ophæves eller forringes.

ARTIKEL 10
De beføjelser, som ikke efter forfatningen er overdraget til De forenede Stater, og heller ikke efter denne er nægtet staterne, er forbeholdt de respektive stater eller folket.

ARTIKEL 11 (1798)
De forenede Staters dømmende myndighed må ikke udlægges således, at den omfatter nogen retssag efter loven eller efter billighedsret, som er anlagt mod De forenede Stater af borgere fra en anden stat eller af borgere eller undersåtter i nogen fremmed stat.

ARTIKEL 12 (1804)
Valgmændene skal mødes i hver sin stat og stemme ved hemmelig afstemning for præsident og vicepræsident; mindst den ene af disse må ikke være indbygger i den samme stat som de selv; de skal på deres stemmeseddel nævne den person, som de stemmer for som præsident, og på en anden seddel nævne den person, som de stemmer for som vicepræsident, og de skal lave særskilte lister over alle de personer, der er stemt for som præsident, og alle de personer, der er stemt for som vicepræsident, samt over antallet af stemmer på hver. Disse lister skal de underskrive og bekræfte og sende i forseglet stand til sædet for De forenede Staters regering, adresseret til senatets formand; denne skal i overværelse af Senatet og Repræsentanthuset åbne alle brevene, hvorefter stemmerne skal optælles; den person, som har fået det største antal stemmer som præsident, skal være præsident, hvis dette antal udgør et flertal af det samlede antal valgmænd, der er udnævnt; hvis ingen har opnået et sådant flertal, da skal Repræsentanthuset straks ved hemmelig afstemning vælge præsidenten blandt de højst tre personer, der har opnået flest stemmer som præsident. Men ved valget af præsident skal afstemningen ske efter stater, idet det samlede antal Repræsentanthusmedlemmer fra hver stat tilsammen har én stemme; et beslutningsdygtigt antal skal til dette formål bestå af en eller flere medlemmer fra to tredjedele af staterne, og et flertal af alle staterne er nødvendigt for at afgøre valget. Hvis Repræsentanthuset ikke inden den fjerde dag i den efterfølgende marts måned har valgt en præsident, når dette kammer har fået overdraget retten til at gøre det, da skal vicepræsidenten fungere som præsident, som det sker i tilfælde af, at præsidenten dør eller på anden måde er uskikket til at passe sit embede efter forfatningen. Den person, som får det største antal stemmer som vicepræsident, skal være vicepræsident, hvis dette antal udgør et flertal af det samlede antal valgmænd, der er udpeget, og hvis ingen har opnået et sådant flertal, da skal senatet vælge vicepræsidenten blandt de to, der har opnået det største antal på listen; et beslutningsdygtigt antal til dette formål skal bestå af to tredjedele af det samlede antal senatorer, og et flertal af det samlede antal skal være nødvendigt for at afgøre valget. Men ingen person, der efter forfatningen ikke er valgbar til præsidentembedet, skal kunne vælges til De forenede Staters vicepræsidentembede.

ARTIKEL 13 (1865)
1. Hverken slaveri eller ufrivillig trældom undtagen som straf for en forbrydelse, for hvilken den pågældende på behørig måde er kendt skyldig må eksistere i De forenede Stater eller på noget sted, der falder ind under De forenede Staters jurisdiktion.
2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 14 (1868)
1. Alle personer, der er født eller har fået indfødsret i De forenede Stater, og som er underkastet De forenede Staters jurisdiktion, er borgere i De forenede Stater og i den stat, hvori de bor. Ingen stat må vedtage eller håndhæve love, som indskrænker rettigheder og friheder for De forenede Staters borgere; og en stat må ikke berøve nogen person liv, frihed eller ejendom uden behørig rettergang og må heller ikke nægte nogen person inden for statens jurisdiktion lige beskyttelse efter loven.
2. Repræsentanthusmedlemmer skal fordeles mellem de forskellige stater efter deres folketal, idet det samlede antal personer i hver stat tælles med, dog med undtagelse af ikke-beskattede indianere. Men når retten til at stemme ved noget valg af valgmænd, der skal vælge De forenede Staters præsident eller vicepræsident eller ved noget valg af repræsentanthusmedlemmer i kongressen, embedsmænd til de udøvende og dømmende organer i en stat eller af medlemmer til dennes lovgivende forsamling nægtes eller på nogen måde beskæres for noget mandligt medlem af staten, som er fyldt 21 år og borger i De forenede Stater - undtagen når dette sker for deltagelse i oprør eller anden forbrydelse - da skal grundlaget for den pågældende stats repræsentation nedskæres i forhold til, hvor stor en del sådanne mandlige indbyggere udgør af statens samlede antal mandlige indbyggere over 21 år.
3. Ingen må være senator eller repræsentanthusmedlem, valgmand ved valg af præsident og vicepræsident eller besidde noget embede, civilt eller militært, i De forenede Stater eller nogen stat, hvis vedkommende tidligere som medlem af kongressen, som indehaver af et embede under De forenede Stater, som medlem af nogen stats lovgivende forsamling eller som udøvende eller dømmende embedsmand har aflagt ed på at ville støtte De forenede Staters forfatning og derefter har deltaget i opstand eller oprør mod samme eller givet hjælp og støtte til forfatningens fjender. Men kongressen kan ved afstemning med to tredjedeles flertal i begge kamre ophæve en sådan uegnethed.
4. Gyldigheden af De forenede Staters lovhjemlede gæld, herunder gæld pådraget ved betaling af pensioner og gaver for tjenester ved at undertrykke opstand og oprør, må ikke omtvistes. Men hverken De forenede Stater eller nogen enkelt stat skal påtage sig eller betale nogen gæld eller forpligtelse, som er indgået til hjælp for opstand eller oprør mod De forenede Stater, eller noget erstatningskrav for tab eller frigørelse af en slave; alle sådanne gældsposter, forpligtelser og fordringer skal betragtes som ulovlige og ugyldige.
5. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 15 (1870)
1. Retten for De forenede Staters borgere til at stemme må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af race, farve eller tidligere trællekår.
2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 16 (1913)
Kongressen skal have myndighed til at pålægge og inddrive skatter på indkomster uanset hvor disse stammer fra uden at fordele dem blandt de forskellige stater og uden hensyn til nogen folketælling.

ARTIKEL 17 (1913)

1. De forenede Staters senat skal bestå af to senatorer fra hver stat, valgt af statens befolkning for en periode på seks år; og hver senator skal have én stemme. Valgmændene i hver stat skal have de kvalifikationer, der kræves for valgmænd i den talrigeste gren af statens lovgivningsmagt.
2. Når pladser bliver ledige i nogen stats repræsentation i senatet, skal den udøvende myndighed i den pågældende stat udskrive valg for at få pladserne besat; forudsat at en stats lovgivningsmagt kan bemyndige statens udøvende myndighed til at foretage midlertidige udnævnelser, indtil folket kan fylde de ledige pladser ved valg efter lovgivningsmagtens bestemmelser.
3. Denne forfatningsændring må ikke udlægges således, at den berører valget af eller embedsperioden for nogen senator, der er valgt, før ændringen trådte i kraft som en del af forfatningen.

ARTIKEL 18 (1919)
1. Med virkning fra et år efter ratificeringen af denne artikel forbydes hermed fremstilling, salg eller transport af berusende drikkevarer i - samt import af samme til eller eksport heraf fra - De forenede Stater og alle områder, der hvad angår drikkevarer hører under De forenede Staters jurisdiktion.
2. Kongressen og de enkelte stater skal have enslydende beføjelser til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.
3. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den ratificeres som forfatningsændring af lovgivningsmyndighederne i de forskellige stater, som foreskrevet i forfatningen, inden syv år efter at kongressen har forelagt den for staterne.

ARTIKEL 19 (1920)
1. Retten for De forenede Staters borgere til at stemme må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af køn.
2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 20 (1933)
1. Embedsperioderne for præsidenten og vicepræsidenten skal udløbe kl. 12 middag den 20. januar og for senatorer og repræsentanthusmedlemmer kl. 12 middag den 3. januar i de år, da embedsperioderne ville være afsluttet, hvis denne artikel ikke var blevet ratificeret; og efterfølgernes embedsperioder skal da begynde.
2. Kongressen skal træde sammen mindst én gang om året, og en sådan samling skal begynde kl. 12 middag den 3. januar, medmindre kongressen ved lov fastsætter en anden dato.
3. Hvis en tiltrædende præsident dør før tidspunktet for hans embedsperiodes begyndelse, skal den tiltrædende vicepræsident være præsident. Hvis en præsident ikke er blevet valgt før det fastsatte tidspunkt for embedsperiodens begyndelse, eller hvis den valgte præsident findes uskikket, da skal den valgte vicepræsident fungere som præsident, indtil en præsident viser sig egnet; kongressen kan i det tilfælde, hvor hverken en valgt præsident eller en valgt vicepræsident er egnet, ved lov bestemme, hvem der skal fungere som præsident, eller måden, hvorpå den der skal fungere, skal udvælges, og denne person skal fungere i overensstemmelse hermed, indtil en præsident eller vicepræsident viser sig egnet.
4. Kongressen kan ved lov træffe bestemmelse i tilfælde af, at nogen af de personer, hvoriblandt Repræsentanthuset skal vælge en præsident, dør, når retten til et sådant valg er overdraget repræsentanthuset, og i tilfælde af dødsfald af, at nogen af de personer, hvoriblandt Senatet skal vælge en vicepræsident, dør, når en sådan ret til at vælge er overdraget Senatet.
5. Afsnit 1 og 2 skal træde i kraft den 15. oktober efter ratificering af denne artikel.
6. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den er blevet ratificeret som en ændring til forfatningen af lovgivningsmyndighederne i tre fjerdedele af staterne inden syv år efter, at den er forelagt.

ARTIKEL 21 (1933)
1. Tilføjelsen i artikel 18 til De forenede Staters forfatning er herved ophævet.
2. Herved forbydes transport eller import til nogen stat, noget territorium eller nogen besiddelse under De forenede Stater af berusende drikke til levering eller anvendelse disse steder i strid med de pågældende steders love.
3. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den ratificeres som en forfatningsændring ved konventer i de forskellige stater, som foreskrevet i forfatningen, inden syv år efter, at kongressen har forelagt den for staterne.

ARTIKEL 22 (1951)
1. Ingen person må vælges til præsidentembedet mere end to gange, og ingen person, som har beklædt præsidentembedet eller fungeret som præsident i mere end to år af en embedsperiode, for hvilke en anden person var valgt som præsident, må vælges til præsidentembedet
mere end én gang. Men denne artikel skal ikke gælde for nogen person, der beklæder præsidentembedet, når kongressen stiller forslag om denne artikel, og den skal ikke hindre nogen person, som måtte beklæde præsident embedet eller fungerer som præsident i den embedsperiode, hvori denne artikel træder i kraft, i at beklæde præsidentembedet eller fungere som præsident for resten af denne periode.
2. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den bliver ratificeret som forfatningsændring af lovgivningsmyndighederne i tre fjerdedele af staterne inden syv år efter, at kongressens har forelagt den for staterne.

ARTIKEL 23 (1961)
1. Distriktet, der udgør sædet for De forenede Staters regering, skal på den måde, som kongressen foreskriver, udpege:
Et antal valgmænd til valg af præsident og vicepræsident, svarende til det samlede antal senatorer og repræsentanthusmedlemmer, som distriktet ville være berettiget til i kongressen, hvis det var en stat, men i intet tilfælde flere end den mindst folkerige stat; de skal være udover dem, der er udpeget af staterne, men med hensyn til valg af præsident og vicepræsident skal de betragtes som valgmænd, udpeget af en stat; og de skal mødes i distriktet og udøve de pligter, som er foreskrevet i forfatningsændringens artikel 12.
2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 24 (1964)
1. Borgernes ret i De forenede Stater til at stemme ved primærvalg eller andre valg til præsident eller vicepræsident, til valgmænd, som vælger præsident og vicepræsident, eller til senatorer eller repræsentanthusmedlemmer i kongressen må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af manglende betaling af valgskat eller anden skat.
2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 25 (1967)
1. I tilfælde af, at præsidenten afsættes fra sit embede, dør eller træder tilbage, skat vicepræsidenten være præsident.
2. Når som helst vicepræsidentembedet bliver ledigt, skal præsidenten nominere en vicepræsident, som skal overtage embedet efter godkendelse af et flertal i begge kongressens kamre.
3. Når som helst præsidenten sender den midlertidige formand for Senatet og formanden for Repræsentanthuset en skriftlig erklæring om, at han er ude af stand til at varetage sit embedes beføjelser og pligter og indtil han sender dem en skriftlig erklæring om det modsatte skal disse beføjelser og pligter udøves af vicepræsidenten som fungerende præsident.
4. Når som helst vicepræsidenten og et flertal af enten topembedsmænd i de udøvende regeringsorganer eller i en anden kreds, som kongressen måtte bestemme ved lov, sender den midlertidige formand for senatet og formanden for repræsentanthuset en skriftlig erklæring om, at præsidenten er ude af stand til at varetage embedets beføjelser og pligter, skal vicepræsidenten straks overtage embedets beføjelser og pligter som fungerende præsident.
Når præsidenten derefter til den midlertidige formand for Senatet og formanden for Repræsentanthuset sender en skriftlig erklæring om, at der ikke eksisterer nogen uegnethed, skal han overtage sit embedes beføjelser og pligter, medmindre vicepræsidenten og et flertal af enten topembedsmænd i de udøvende regeringsorganer eller i en anden kreds, som kongressen måtte bestemme ved lov, inden fire dage sender den midlertidige formand for senatet og formanden for repræsentanthuset deres skriftlige erklæring om, at præsidenten er uegnet til at varetage embedets beføjelser og pligter. Derpå skal kongressen afgøre spørgsmålet, idet den, hvis den ikke er samlet, skal træde sammen i dette øjemed inden 48 timer. Hvis kongressen inden 21 dage efter modtagelsen af sidstnævnte erklæring - eller hvis kongressen ikke er samlet inden 21 dage efter at den skal være samlet - bestemmer med to tredjedeles stemmer i begge kamre, at præsidenten er ude af stand til at varetage embedets beføjelser og pligter, skal vicepræsidenten fortsat udøve disse som fungerende præsident; ellers skal præsidenten på ny overtage embedets beføjelser og pligter.

ARTIKEL 26 (1971)
1. Stemmeretten for De forenede Staters borgere, der er 18 år og derover, må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af alder.
2. Kongressen skal have bemyndigelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 27
(Oprindelig fremsat 1789, vedtaget 1992. Uofficiel oversættelse)
Ingen lov, der ændrer den godtgørelse, som Senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus modtager, må træde i kraft før et nyvalg af repræsentanter har fundet sted.

(Fra "Dokumenter fra USA's historie", De Forenede Staters Informationstjeneste, København (1976).